Hovedet på bloggen

Åh hvilken dejlig weekend. Mit 13-årige barnebarn var på besøg, og denne pige er altid dejlig at være sammen med. Hun mestrer kunsten at konversere, og hun synes, det er interessant at høre om mormors fortid som Beatles-fan, der ikke turde pjække fra skole den junidag i 1964, hvor idolerne kom til København men til gengæld var på plads foran SAS-hotellet om eftermiddagen. Uden at se så meget som en berømt hårtop.

Hun vil også gerne høre om familien og vores fælles fortid, og det var en enestående mulighed at åbne for fjernsynet og lade de sidste 40 år smelte sammen med vores families liv. For eksempel at hendes mor var en lille trold i ble, der kravlede rundt på gulvet, da statsminister Jens Otto Krag proklamerede, at kongen var død og længe leve dronningen.

Sent søndag eftermiddag fulgte jeg hende til toget, så hun kunne komme hjem i ordentlig tid og være klar til en ny uge, og jeg gjorde klar til lidt mere royal røgelse fra sofapladsen.

På et tidspunkt havde Jes Dorph og Natasja Crone en kollega i det lille pavillon-studie i udkanten af Amalienborg Slotsplads. Det drejede sig om pakistanske Rushy Rashid, der skam både har dansk statsborgerskab og honette ambitioner. I 2007 blev hun vraget som socialdemokratisk folketingskandidat.

At Rashid, der giftede sig med en dansker, der ikke hurtigt nok kunne få klippet sin forhud af og kalde sig muslim, var budt indenfor for at tale om dronningens nok mest huskede og omtalte nytårstaler - den fra 1984 med de dumsmarte bemærkninger, kan ikke undre.

Åh, hvor havde det gjort godt for Rashid, der på det tidspunkt gik i niende klasse. For hvor var der mange, der havde smidt sårende og uforståelige bemærkninger i hovedet på skønheden fra De Renes Land.

Jeg forstår det så godt. Der er da ikke noget mere sårende end at blive drillet i skolegården, når man nu synes, man bør være hævet over almindelige dødelige.

Jeg forstår så godt, at Rashid har syntes, at det var ubehageligt at blive drillet og især hvis drillerierne var dumsmarte med reference til hendes oprindelse.

Jeg forstår godt, at det er vigtigt for nationen at høre om, hvor såret og uforstående Rashid har følt det, og hvor dejligt det må have været at have selveste dronningen på sin side.

Jeg tror ikke, vi nogensinde hører dronningen udtale sig om, hvor dumsmart det er, når kulturberigere fra fredens religion råber besseluder efter gamle koner med rollatorer, der bare gerne vil ind i Aldi eller Rema for at få fyldt lidt på køleskabets hylder.

Der er jo trods alt grænser for, hvad majestæten skal bruges til og hvilke udskud, hun skal beskæftige sig med. Men hvad så med Rushy Rashid?

Har hun nogensinde gået ud og offentligt taget afstand fra sine landsmænd, når de råber efter gamle koner eller forlanger, at deres børnehavebørn ikke må sidde i nærheden af nogle, der har spegepølse i madkassen?

Hvorfor taler Rushy Rashid ikke dunder til ballademagere fra hendes kulturkreds, der smadrer biler, smider sten efter politiet og ambulancefolk eller voldtager unge piger?

Jeg kunne også godt lide at høre Rashids holdning til en helt aktuel sag. En ung kvinde, der betragter mig som sin mormor, skønt hun har sine etniske rødder i samme kulturkreds som Rashid, fortæller, at nu er det ikke kun unge kulturberigere i weekendernes natteliv, der skubber hende ind i hjørner, kalder hende en beskidt danskerluder, spytter på hende og truer hende på liv og førlighed, når hun færdes i bylivet sammen med sin etnisk danske kæreste, der ikke har klippet sin forhud af.

Nu er det også granvoksne samt ældre mænd i fuld dagslys, der mener sig berettigede. Og kvinderne. Som min pige siger, “så sidder de der på bænkene i deres burkaer og råber efter mig, når jeg sidder sammen med mine veninder og nyder en dejlig sommerdag”.

Mon Rushy Rashid vil være enig med mig i, at den slags dumsmarte bemærkninger ikke hører nogen steder hjemme, eller er hun så meget muslim, at hun finder, at både besseluder og beskidte danskerluder er rimelige tiltaleformer?

Det vil jeg personligt hellere høre om, end om hvor såret og krænket, hun har været over dansk humor og dumsmarte bemærkninger.